Forenklet privat skifte

Der skelnes mellem to forskellige måder at lave et privat skifte på. Den ene metode kaldes blot almindeligt privat skifte og den anden metode, som vi vil omtale hér, er et forenklet privat skifte. Der skal i øvrigt tages hensyn til, om den afdøde kun efterlader sig en ægtefælle, eller om der også er andre arvinger. Der er nemlig forskel på de krav, som stilles, alt afhængigt af hvilket scenarie, der passer bedst på din situation.

Et forenklet privat skifte er kendetegnet ved en række forskellige forhold. Vigtigst er det at lægge mærke til, at der ikke skal indleveres boopgørelse til skifteretten. Samtidig er der en økonomisk fordel ved at gøre brug af et forenklet privat skifte, da det er billigere end et almindeligt privat skifte.

Vær opmærksom på disse betingelser

Du skal også være opmærksom på, at du kun kan anvende det forenklede private skifte, såfremt betingelserne for almindeligt privat skifte er opfyldt. Hvis du ønsker at foretage et forenklet privat skifte, skal du i første omgang se, om du opfylder de indledende betingelser. Disse er:

  • Aller arvingerne skal være enige om skiftemetoden
  • Proklama skal indrykkes i Statstidende
  • Arvingerne hæfter for afdødes gæld
  • Hvilke yderligere krav gælder ved forenklet privat skifte, når ægtefællen er enearving?

    Hvis ægtefællen er enearving, gør der sig yderligere tre krav gældende, hvis du skal foretage et forenklet privat skifte. For det første må ægteparret ikke have været separeret på tidspunktet for ægtefællens død. For det andet overtager den længstlevende den afdødes pligter i forhold til skattebetaling for indeværende år. Og slutteligt må der ikke være lavet et testamente, hvor eventuel arving skal betale boafgift af arven. Du skal huske at være opmærksom på disse forhold, da de kan have betydning din egen økonomi.

    Hvilke yderligere krav gælder ved forenklet privat skifte, når der er flere arvinger?

    I det tilfælde at der er flere arvinger, skal yderligere fem betingelser være opfyldt for, at du kan lave et privat skifte. Da der for det første ikke skal betales afgifter af boet, skal den del af arven, som ikke arves af ægtefællen, være under den skattefrie bundgrænse. For det andet må boets formue ikke overstige 2.717.100 kroner. For det tredje må der ikke være arvinger, som er repræsenteret af en værge, og for det fjerde må afdøde ikke have haft selvstændig virksomhed det år, vedkommende afgik ved døden. Til sidst gælder det også, at boet ikke må indeholde aktiver, som kan af- eller nedskrives.

    Skæringsdag og åbningsstatus ved forenklet privat skifte

    Med hensyn til dødsbo og opgørelse af sådan et, tales der også om en skæringsdag. Hvor der normalt er vide rammer for at sætte skæringsdagen, skal du være opmærksom på, at skæringsdagen ved forenklet privat skifte altid er dagen efter dødsfaldet. Du kan med rette spørge, om det har nogen betydning, men faktum er, at denne regel har en skattemæssig betydning.

    Det betyder nemlig, at indtægter, der går til boet og dermed til boets arvinger, er skattepligtige, og det er fordi, at dødsfaldet rent skifteteknisk er behandlet færdigt allerede dagen efter dødsfaldet.

    Når du skal bede skifteretten om lov til at lave et forenklet privat skifte, skal du give skifteretten en åbningsstatus, hvor du redegør for boets aktiver og passiver. Hvis skifteretten accepterer, skal der kun betales en reduceret retsafgift, og sagen anses som afsluttet.

    Alle disse regler om et forenklet privat skifte bygger på den antagelse, at der ikke er nogen offentlig myndighed, som har interesse i sagen. Der skal jo hverken betales dødsboskat eller boafgift af arven.