Dødsbobehandling

Når et familiemedlem dør, så skal du rette henvendelse til en bedemand. Han eller hun oplyser præsten om dødsfaldet, hvorefter skifteretten orienteres om det. Det er nemlig nødvendigt, at skifteretten får mulighed for at indkalde arvingerne, så eventuel arv kan udbetales.

Hvad er skifteretten?

Skifteretten er det sted, hvor afdødes aktiver og passiver opgøres, således arvinger kan få udbetalt eventuel arv. Der går cirka en måned fra dødsfaldet, til at mødet skal afholdes i skifteretten. Der findes flere forskellige måder at skifte på, som adskiller sig fra hinanden på mange væsentlige punkter, hvorfor det er tilrådeligt at sørge for at få professionel hjælp af en advokat.

Hvad sker der med afdødes ting efter dødsfaldet?

Helt praktisk så vil afdødes bankkonto blive spærret, ligesom NemID heller ikke længere vil fungere. Mange personer har fælles bankkonto, og her det vigtigt, at den efterladte er opmærksom på at flytte egne midler til egen konto, da afdødes konto kan være spærret i op til 14 dage.

Med hensyn til afdødes hus eller lejlighed kan arvingerne få adgang dertil og ganske lavpraktisk sørge for at fjerne fødevarer, slukke for radiatorer eller lignende, så ejendommen sikres. Hvis der er større værdier i huset, så er der mulighed for at tage særlige forholdsregler, for eksempel ved at ansætte en midlertidig bobestyrer.

Begravelsen af afdøde

De efterladte skal tage stilling til, hvordan begravelsen skal foregå. Her kan man blandt andet tage hensyn til de ønsker, som afdøde har givet udtryk for. Vil han eller hun eksempelvis brændes eller begraves? Her er det igen vigtigt at gøre opmærksom på, at arvinger og familie ikke er underlagt en lov, som fordrer, at de skal sørge for begravelsen. Det gælder både, hvad angår det praktiske, og hvad angår det økonomiske. Såfremt arvinger eller familie ikke vil sørge for begravelsen, da kommer kommunen til at betale for det. Eventuel arv vil dække udgifter dertil.

Er der en tvist imellem arvingerne angående begravelsen, da havner denne hos skifteretten, som da vil tage stilling til og træffe en beslutning desangående.

Hvem arver?

Spørgsmålet om arveret er et kildent emne, som har skabt megen splid og tvist i mange forskellige familier. Der er mange love og regler om det, men i det følgende vil vi hjælpe dig lidt på vej ved at gennemgå arveklasserne. Arveklasser er et prioriteringssystem, som viser rækkefølgen af de arveberettigede.

Første arveklasse består af livsarvinger og ægtefælle. Ægtefællen vil komme til at arve halvdelen, og livsarvinger skal da dele den sidste halvdel.

Anden arveklasse er forældre, søskende, nevøer eller niecer. Forældre arver hver især halvdelen af afdødes aktiver – hvis forældrene er døde, skal søskende arve og så fremdeles.

Tredje arveklasse er så at sige resten af familien. For eksempel bedsteforældre og mostre og fastre. Hvis der ikke er nogen arvinger i tredje arveklasse, så går arven til statskassen.

Tag kontakt til en advokat

Som du kan se, så er behandlingen af et dødsbo en omstændig affære. Der er mange offentlige myndigheder, som skal orienteres derom, og selvom langt det meste går automatisk, så skal de efterladte stadig tage stilling til mange ting. Derfor kan det være en fordel, at du allierer dig med en advokat, som har erfaring og ekspertise, når det drejer sig om den afsluttende behandling af et dødsbo.

En advokat kan også være behjælpelig angående arveretlige spørgsmål, så der undgås unødvendige problematikker, som kan være svære at håndtere i en tid, hvor livet i forvejen kan føles svært.