Dødsbo hvordan?

Den private skifteform indebærer, at arvingerne selv forestår afviklingen af et dødsbo. Det er den mest udbredte skifteform og foretrækkes ofte af arvinger, da den ofte vil være både den smidigste og den billigste løsning. For at kunne vælge at skifte privat skal en række betingelser være opfyldt – først og fremmest skal alle arvingerne være enige om,  at skiftet skal foretages privat. Arvingerne skal ikke blot blive enige om at skifte boet privat – de skal ligeledes være enige om alle dispositioner, der skal foretages over boet.

Betingelser ved dødsbo

For at de efterladte kan få et dødsbo udleveret til privat skifte, skal den følgende række af betingelser alle være opfyldt:

  1. Det er en forudsætning at alle arvingerne er enige om at foretage skiftet privat. Modsætter blot én arving sig beslutningen, må skiftet varetages af en af skifteretten udpeget bobestyrer. Opstår der under afviklingen af boet uenigheder mellem arvingerne, således at en arving ikke længere ønsker at skifte dødsboet privat, kan arvingen rette henvendelse til skifteretten med henblik på at boet i stedet udleveres til behandling af en bobestyrer.
  2. Dødsboet skal være solvent og formuen således overstige gældsforpligtelserne. Det er ikke altid muligt at afgøre med sikkerhed, om boet er solvent inden afviklingen påbegyndes, og solvensvurderingen beror således på skifterettens skøn. Viser boet sig senere at være insolvent, kan arvingerne gennem skifteretten tilbagelevere det til behandling af en bobestyrer.
  3. Mindst én af arvingerne skal være både solvent, myndig og ikke repræsenteret af en værge. Arvingen skal skrive under på ikke at være eller have været under konkurs, gældssanering eller tvangsakkord, ikke at have afgivet erklæring om insolvens for fogedretten inden for det sidste år, og at arvingen i øvrigt er i stand til at betale sine forpligtelser, som de forfalder.
  4. Afdøde må ikke have truffet anden bestemmelse i sit testamente. Et privat skifte er udelukket, hvis afdøde har bestemt at skiftet skal varetages af en bobestyrer. Arvingerne skal respektere en sådan bobestyrerklausul, som ligeledes kan angive navnet på en bestemt person, som afdøde har ønsket skulle afvikle sit dødsbo.
  5. Ingen særlige forhold må tale imod udlevering til privat skifte. Sådanne særlige forhold kunne være arvingernes økonomiske situation, eller om de overhovedet er i stand til at varetage skiftet selv. Det er skifterettens vurdering, om et dødsbo egner sig til udlevering til privat skifte.

Er alle betingelserne opfyldt, efterkommer skifteretten arvingernes anmodning om privat skifte. Arvingerne vil herefter få udleveret en skifteretsattest, der giver dem mulighed for at handle på boets vegne,  således at de f.eks. kan afhænde fast ejendom og hæve indestående på afdødes konti til betaling af gæld.

Arvingernes opgaver

Det er arvingerne selv, der skal stå for det praktiske arbejde i forbindelse med afviklingen af dødsboet, herunder må de bl.a. indrykke proklama i Statstidende, udarbejde åbningsstatus og endelig boopgørelse, dele arv mellem sig samt betale bo- og retsafgifter. Herudover skal arvingerne vælge en kontaktperson i blandt sig, som står for korrespondance med skifteretten og andre relevante offentlige myndigheder som SKAT.

Proklama

Arvingerne skal sørge for at indrykke et præklusivt proklama i Statstidende. Herefter har boets kreditorer en frist på otte uger til at henvende sig til arvingerne og anmelde deres krav i boet. Undlader en kreditor at anmelde sit krav inden for fristen, fortaber kreditoren retten til betaling. Således kan arvingerne efter udløbet af fristen vide sig sikre på, hvilke gældsforpligtelser der er at betale.

Åbningsstatus

Arvingerne skal udarbejde en opgørelse over boets aktiver og forpligtelser på dagen for dødsfaldet. Denne åbningsstatus skal laves på en særlig blanket, der er tilgængelig på domstol.dk og skal indleveres til skifteretten senest seks måneder efter dødsfaldet.

Boopgørelse

Når hele boet er gjort op, skal arvingerne udarbejde en endelig boopgørelse, som ligeledes skal udfyldes på en særlig blanket og indleveres til skifteretten. Fristen for udarbejdelse af boopgørelsen er tre måneder fra skæringsdagen, hvilket vil sige senest 15 måneder efter dødsfaldet.

Tidsfrister og skæringsdag

Arvingerne bestemmer boets skæringsdag. Den kan tidligst være dagen for dødsfaldet og senest 12 måneder efter dagen for dødsfaldet. Boet skal altså være gjort op og arven fordelt inden for et år efter dødsfaldet. Det betyder ligeledes, at eventuel fast ejendom og andre aktiver skal være solgt eller overtaget af arvingerne inden denne frist.

Valg af skæringsdag har særligt betydning i skattemæssig henseende, idet boet er genstand for beskatning inden skæringsdagen, mens arvingerne er det efter skæringsdagen. Har dødsboet omfattet en beholdning af aktier, beskattes boet af afkastet indtil skæringsdagen, mens den eller de arvinger, som måtte have udtaget de pågældende aktier, beskattes af afkastet efter skæringsdagen.

Arvingernes hæftelse

Arvingerne kan med det samme dele almindeligt indbo mellem sig. Men begynder de at råde over boets øvrige aktiver, påtager de sig samtidig at hæfte for betaling af boets gæld.

Viser det sig under afviklingen af boet, at formuen ikke er stor nok til at dække gælden, må skiftet i stedet overtages af en bobestyrer udpeget af skifteretten. Efter at have konstateret insolvensen skal arvingerne hurtigst muligt henvende sig til skifteretten og tilbagelevere,  hvad de allerede måtte have udtaget af boet eller værdien heraf. Herefter ophører arvingernes personlige hæftelse.

Arvingernes forudsætninger

Det kræver ingen særlig uddannelse eller forudsætninger i øvrigt, som arving at forestå et privat skifte. Mange vælger dog at rådføre sig med en advokat, der kan tage sig af mange af de praktiske ting og samtidig svare på de juridiske spørgsmål, der måtte opstå i forløbet. Selvom arvingerne vælger at lade sig bistå af en advokat, ændrer det ikke ved at der er tale om et privat skifte.

Hvad koster det at skifte privat?

At få et dødsbo udlagt til privat skifte udløser indledningsvis en retsafgift på 2.500 kr., hvis dødsboet har en værdi på under 1 mio. kr., og 9.000 kr., hvis dødsboets værdi overstiger 1 mio. kr. Herudover skal der afregnes boafgift og evt. boskat. Den beløbsmæssige størrelse heraf afhænger bl.a. af boets størrelse og arvingernes familiemæssige relation til afdøde.