Bobestyrer

Hvad er proceduren efter et dødsfald?

Efter et dødsfald er første skridt at få udstedt en dødsattest. Det sker ved at en læge indberetter dødsfaldet. Indberetningen skal ske hurtigst muligt. Lægen kan være den afdødes egen læge, hvis det sker i dagtimerne, hvis ikke kan man kontakte lægevagten. Er det derimod på hospitalet dødsfaldet sker, vil en af de vagthavende læger træde til og skrive dødsattesten.

Anmeldelse til kirkekontor eller præst

De pårørendes andet skridt vil ofte være at kontakte en bedemand. Fordelen ved en bedemand er at han kan være behjælpelig med mange ting i forhold til et dødsfald. Han kan bl.a. stå for at anmelde dødsfaldet til kirkekontoret eller præsten i det sogn den afdøde boede i. Anmeldelsen skal foretages max. to dage efter døden er indtruffet. Kirkekontoret eller præsten skal også underrettes, hvis afdøde ikke er medlem af folkekirken. Bedemanden kan tillige hjælpe med de praktiske ting, der høre til en begravelse.

Når et dødsfald anmeldes

Der er mange praktiske ting der skal tænkes på i forbindelse med et dødsfald. Nogle instanser får automatisk besked, når en dør. Andre skal arvingerne sørge for får besked.
Folkeregisteret er en af de instanser der får automatisk besked. I forlængelse heraf opsiges også tv-licensen. Ofte vil afdødes forsikringsselskab ligeledes få besked om dødsfaldet. Men der er andre ting som arvingerne må tage sig af. Det kan være opsigelse af lejekontrakt, opsigelse af avis- og telefonabonnementer etc.

En vigtig ting man skal være opmærksom på er, at når dødsfaldet er anmeldt og folkeregisteret dermed får besked, så spærres alle afdødes bankkonti. Det gælder også fælles konti. Afdødes konti bliver først tilgængelige igen efter at arvingerne har været til det første afklarende møde i skifteretten. Afdødes eventuelle mand eller kone kan således komme i klemme økonomisk. Det vil derfor være en god ide at oprette en særskilt bankkonto til en efterladt ægtefælle inden konti spærres.

Skifteret og skifteform – Privat skifte

Den person, der har anmeldt dødsfaldet bliver efter forholdsvis kort tid kontaktet af skifteretten. Det kan være en af arvingerne, der står for anmeldelsen, begravelsen og kontakten til bedemanden, men det kan også være en anden pårørende eller ven af familien, der sørger for dette. Hvis det ikke er en af arvingerne, må vedkommende kontakte arvingerne, når indkaldelsen fra skifteretten modtages. Formålet med indkaldelsen fra skifteretten er bl.a. at vejlede arvingerne angående skifte af dødsboet. Der er forskellige skifteformer, man kan benytte. Dem der bliver anvendt mest er privat skifte, skifte ved bobestyrer eller uskiftet bo.

Før der er taget stilling til skifteformen kan arvingerne ikke disponere over hverken den afdødes ejendele eller penge. Man kan altså ikke påbegynde rydning af afdødes hus eller lejlighed og heller ikke betale f.eks. regninger fra afdødes bankkonto.

Ved privat skifte

Der er visse betingelser, der skal overholdes ved privat skifte. For det første skal alle arvingerne være enige om, at man vil anvende denne skifteform. Derefter skal det vurderes om dødsboet er solvent. Det vil sige, at gælden ikke er større end den efterladte formue. Der skal være mindst en arving, der er myndig og som bor i Danmark. Denne skal være indforstået med at fungere som repræsentant for de øvrige arvinger. Der skal også være en arving som er villig til at være kontaktperson i forhold til myndighederne. I skifteretten vurderes det om arvingerne i det hele taget er egnede til at forestå et privat skifte og er villige til at betale eventuel gæld.

Få advokatbistand

Det kan således være en stor og måske uhåndterlig opgave at stå for privat skifte af et dødsbo. Derfor er der mange arvinger der søger bistand fra en bobestyrer advokat, der kan hjælpe arvingerne med at få dødsboet opgjort og afviklet bedst muligt. Dette ændrer ikke på at dødsboet skiftes privat.