Åbningsstatus -og boopgørelse

I forbindelse med et dødsfald skal du, som ægtefælle eller anden efterladt pårørende, tage stilling til en del forskellige ting. En del af tingene foregår automatisk og alt afhængigt af hvilken form for skifte, som I eller du regner med at foretage, er der varierende fremgangsmåder. Men åbningsstatus og boopgørelse er to vigtige elementer i en behandling af et dødsbo, og vi vil i det følgende se nærmere på, hvad de hver især indeholder.

Oprettelse af åbningsstatus

Åbningsstatussen er et dokument, som skal bruges for at kunne behandle dødsboet. Hvis der er tale om et privat skifte – eller et forenklet privat skifte – oprettes det af arvingerne eller dødsboets advokat. Hvis der derimod er tale om et bobestyrerskifte, oprettes det af bobestyreren. Åbningsstatussen er en foreløbig opgørelse over afdødes aktiver og passiver, således at der er mulighed for at få et overblik over afdødes økonomiske situation.

Husk at aflevere åbningsstatussen inden for tidsfristen

Du skal være opmærksom på, at skifteretten opererer med varierende tidsfrister for aflevering af forskellige dokumenter i forbindelse med dødsfald. Dette gælder også for åbningsstatussen, hvor fristen i øvrigt også er afhængig af, om du har valgt at skifte privat eller ej. Hvis dødsboet er udleveret til privat skifte, er fristen for indleveringen af åbningsstatussen blot 2 måneder. Du skal huske på, at skifteretten tager disse tidsfrister meget alvorligt, og i værste fald kan du risikere, at dødsboet overgår til bobestyrerskifte, hvis du ikke overholder de retningslinjer og tidsfrister, som er angivet.

Hvordan finder jeg oplysninger om afdødes aktiver?

Når nu afdødes aktiver spiller så stor en rolle for oprettelsen af en åbningsstatus, er det rart at vide, hvordan du nøjagtigt skal gøre for at finde ud af, hvordan det forholder sig med afdødes aktiver. Her kan du få adgang til eksempelvis afdødes bankkonti, hvor du kan se, hvad indestående er. Der skal i øvrigt foretages en vurdering af de materielle ting, som afdøde efterlader sig. Der kan være tale om malerier, våben eller andet, som har en forholdsmæssig stor værdi. Vurderingen af disse ting kan kræves foretaget af en person uden del i dødsboet, da det sikrer en objektiv vurdering.

Dødsboets passiver

Det er også vigtigt, at du er opmærksom på dødsboets passiver. Det kan for eksempel være gæld til en bank. På samme måde skal du huske på, at afdøde måske har haft abonnementer eller andre aftaler, hvor der sker en måned, kvartalsvis eller årlig betaling. Disse skal du huske at afslutte. Du skal også angive det beløb, du ønsker at bruge på begravelsen i åbningsstatussen, da dødsboet dækker udgifterne dertil, såfremt der er penge til det.

Boopgørelsen er afslutningen

Det er forbundet med sorg at miste et nært familiemedlem, og i tiden efter skal du foretage dig mange ting af praktisk art, både af hensyn til dig selv, men også af hensyn til offentlige myndigheder som SKAT og skifteretten. Boopgørelsen viser, hvordan arv skal fordeles.

Når du når til boopgørelsen, kan man sige, at det hele er ved at være slut. Da har du været igennem skiftet, og du ved nu, hvordan afdødes aktiver skal fordeles blandt de arvinger, som var berettigede til arv. Hvis du, som ægtefælle, har foretaget privat skifte er det dig alene, som overtager formuefællesskabet, og arvingerne får intet. Hvis der er foretaget privat skifte, skal boopgørelsen sendes til skifteretten senest 12 måneder efter dødsfaldet, og skifteretten beregner så bo- og retsafgift. Når disse afgifter er betalt, bliver arven udbetalt til de rette arvinger